27-12-2010 Toyota har de mest fejlfrie biler

Med 17 førstepladser i den omfattende og anerkendte TÜV-undersøgelse, som den tyske synsvirksomhed Technische Überwachungs Verein gennemfører hvert år, markerer Toyota sig som det absolut bedste og mest fejlfrie bilmærke af alle.

Undersøgelsen omfatter 7,2 millioner biler, der er rullet gennem synshallerne i Tyskland fra juli 2009 til juni 2010, og her er Toyotas biler altså generelt de mest fejlfrie i deres respektive klasser og årgange.

Det er i særlig grad Toyota Avensis og Toyota RAV4, som skiller sig positivt ud. De to modeller placerer sig således som de mest fejlfrie i hver deres klasse i hele fire ud af fem årgange i undersøgelsen. Men også Toyota Yaris, Toyota Corolla Verso, Toyota Corolla og Toyota Auris skiller sig positivt ud.

”Det glæder mig, at Toyotas mangeårige fokus på høj kvalitet slår så markant igennem i en af verdens mest omfattende og anerkendte undersøgelser af brugte biler. Men vi læner os ikke tilbage af den grund. I stedet fortsætter vi med at holde skarp fokus på høj kvalitet og kundetilfredshed, så Toyota også fremover adskiller sig markant fra andre bilmærker med færrest fejl og markedets mest tilfredse kunder”, siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Læs mere om den omfattende tyske TÜV-undersøgelse.

Share this
Printet den 17. maj 2012
 

CSS is deactivated in the browser